EU’s kommende due diligence-direktiv (CSDDD – eller Corporate Sustainability Due Diligence Directive) er mere end bare et direktiv; det manifesterer EU’s beslutsomhed i at sikre, at virksomheder handler med integritet, respekt for menneskerettigheder og miljøansvar.

Direktivet har til formål at forpligte store virksomheder til at analysere deres værdikæder og tage ansvar for både faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø i virksomhedernes egne aktiviteter samt deres datterselskabers.

EU-Kommissionen fremsatte i februar 2022 forslaget til CSDDD, og i december 2022 fremlagde Rådet for Den Europæiske Union et kompromisforslag, der stadig er under behandling. Direktivet forventes tidligst vedtaget sidst i 2023.

Hvem er omfattet af CSDDD?

Da direktivet endnu ikke er vedtaget, kan det ikke siges med sikkerhed, hvem der bliver omfattet. CSDDD er dog primært rettet mod større virksomheder og aktører inden for EU, der har en betydelig indflydelse på markedet enten på grund af deres størrelse, deres økonomiske kapacitet eller den rolle, de spiller i værdikæder.

Rådet har i sit kompromisforslag foreslået en indfasningsmodel baseret på virksomhedernes omsætning og antal af medarbejdere, hvor nedenstående tærskelværdier skal være opfyldt i to på hinanden følgende regnskabsår:

• 3 år efter ikrafttræden
  • EU-virksomheder med over 1000 ansatte og en global nettoomsætning over 300 mio. EUR.
  • Tredjelandsvirksomheder med en nettoomsætning i EU over 300 mio. EUR.

• 4 år efter ikrafttræden
  • EU-virksomheder med over 500 ansatte og en global nettoomsætning over 150 mio. EUR.
  • Tredjelandsvirksomheder med en nettoomsætning i EU over 150 mio. EUR.

• 5 år efter ikrafttræden
  • EU-virksomheder med over 250 ansatte og en global nettoomsætning over 40 mio. EUR.
  • Tredjelandsvirksomheder med en nettoomsætning i EU over 40 mio. EUR, men kun hvis mindst 50% af deres omsætning genereres i følgende højrisikosektorer:
    • Beklædning, fodtøj mv.
    • Landbrug, fødevarer, skovbrug, fiskeri mv.
    • Mineralressourcer, inklusive olie, gas og metal.

En lang række virksomheder vil blive direkte omfattet af CSDDD, mens andre og mindre virksomheder risikerer at blive indirekte påvirket. Årsagen er, at de store virksomheder vil stille krav til underleverandører og andre dele af forsyningskæden, så de kan leve op til due diligence-kravene.

Hvad indebærer due diligence-direktivet?

Det er vigtigt at forstå, at CSDDD ikke kræver, at virksomhederne eliminerer negative indvirkninger på mennesker og miljø. Formålet er snarere, at virksomhederne tager ansvar og gør deres bedste for at forebygge og minimere indvirkningerne.

For at opfylde direktivets krav skal virksomhederne:

• Integrere due diligence i virksomhedens samlede politikker og risikostyring, hvilket indebærer:
  1. en klar beskrivelse af virksomhedens due diligence-tilgang på kort, mellemlang og lang sigt.
  2. udarbejdelse af et adfærdskodeks, der definerer de regler og principper, som både virksomheden og dens datterselskaber skal følge.
  3. en detaljeret beskrivelse af implementeringsprocessen for due diligence samt de tiltag, der sikrer overholdelse af adfærdskodekset både internt og i værdikæden.
• Identificere faktiske og potentielle negative indvirkninger på miljø og menneskerettigheder ved at:
  1. kortlægge virksomhedens, datterselskabers og værdikædens aktiviteter.
  2. vurdere de områder, hvor der er størst risiko for negative indvirkninger.
• Prioritere de identificerede negative indvirkninger baseret på:
  1. indvirkningens betydning.
  2. antallet af personer eller det berørte miljøs omfang.
• Forebygge og afbøde potentielle negative indvirkninger ved at:
  1. udarbejde og implementere en proaktiv handlingsplan.
  2. sikre kontraktlige garantier fra direkte samarbejdspartnere.
  3. undersøge garantier fra indirekte samarbejdspartnere.
• Tage passende skridt for at standse faktiske negative indvirkninger. Hvis det ikke er muligt, skal virksomheden:
  1. minimere eller neutralisere indvirkningernes omfang.
  2. iværksætte afhjælpende foranstaltninger for de berørte personer eller samfundet.
• Etablere og opretholde klageprocedurer, som sikrer:
  1. let adgang for berørte parter til at indgive klager.
  2. effektiv opfølgning på klager og mulighed for dialog mellem klageren og virksomheden.
• Offentliggøre information om virksomhedens due diligence-indsats, herunder:
  1. hvilke risici, der er identificeret, samt hvordan de er blevet håndteret.

Derudover introducerer CSDDD en specifik regel, der forpligter virksomhedens bestyrelse og direktion til at inddrage hensynet til miljø, klima og menneskerettigheder i alle ledelsesbeslutninger. Med denne bestemmelse sikrer EU, at bæredygtighed og ansvarlighed er kernen i virksomhedens beslutninger snarere end en sekundær overvejelse.

En del af EU’s bæredygtighedsmission

CSDDD er ét direktiv i rækken af mange bæredygtighedsinitiativer fra EU’s side. Med European Green Deal har EU sat en ambitiøs kurs mod at gøre Europa klimaneutralt inden 2050, og i den kontekst skal due diligence-direktivet sikre virksomheders ansvarlighed. Det er ikke kun en reaktion på de voksende globale bekymringer, men snarere en strategisk del af EU’s vision om at indarbejde bæredygtighed i al forretnings- og handelspraksis inden for unionen.

Ved at stille krav om due diligence i virksomheders værdikæder tager EU et vigtigt skridt mod at sikre, at virksomheder ikke kun står til ansvar for deres umiddelbare handlinger, men også for de vidtrækkende konsekvenser af deres forretningsbeslutninger.