Spørgsmålet er, hvordan CSRD påvirker de danske virksomheder, hvem der omfattes af direktivet og hvordan virksomhederne bedst forbereder sig på de kommende ændringer.

Hvad er CSRD?

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er EU’s ambitiøse tiltag inden for bæredygtighedsrapportering. Med direktivet ønsker EU at styrke og ensrette rapporteringsstandarderne på tværs af medlemslandene og målet er klart: At øge gennemsigtigheden og kvaliteten i bæredygtighedsrapportering, så investorer, kunder og andre interessenter får et klart og sammenligneligt billede af virksomheders bæredygtige praksis.

Mens det tidligere direktiv, NFRD, lagde fundamentet for bæredygtighedsrapportering, går CSRD skridtet videre. Ikke alene skærpes kravene – direktivet adresserer også nogle af de mangler, NFRD havde.

EU’s overordnede ambition med CSRD er at løfte bæredygtighedsrapportering op på samme niveau som finansiel rapportering.

Hvem er omfattet af CSRD?

Med indførelsen af CSRD vil et betydeligt større antal virksomheder i medlemslandene skulle navigere i de nye rapporteringskrav. Konkret forventes 49.000 virksomheder at blive omfattet af direktivet, hvilket er en markant stigning sammenlignet med de 11.700 virksomheder, der er omfattet af NFRD.

Udvidelsen skyldes, at CSRD ikke kun retter sig mod de store og børsnoterede virksomheder, men også inkluderer SMV-segmentet. Samtidig vil flere mindre virksomheder opleve at blive påvirket indirekte, da større virksomheder vil stille skærpede krav til deres leverandørers bæredygtighedsdokumentation.

Hvornår træder CSRD i kraft?

Implementeringen af CSRD vil blive udrullet i tre faser:

• Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte (fra 2024)
• Børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte (fra 2025)
• Børsnoterede virksomheder med færre end 250 ansatte (fra 2026).

Selvom CSRD primært retter sig mod større virksomheder, er det vigtigt at bemærke, at selv mindre virksomheder kan opleve indirekte påvirkninger. Det kan derfor være fordelagtigt for selv de mindste virksomheder at begynde forberedelserne nu, så de er rustet til at møde fremtidige krav og forventninger fra samarbejdspartnere.

Bæredygtighedsrapportering set i lyset af CSRD

CSRD introducerer en ny tilgang til bæredygtighedsrapportering, og hjertet af transformationen er European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der fastlægger de krav, virksomhederne skal følge. ESRS er vedtaget som delegerede retsakter, hvilket betyder, at de er direkte gældende i alle EU-medlemslande, uden at de skal inkorporeres i national lovgivning.

Det overordnede mål med CSRD er at sikre, at virksomheder præsenterer en klar og omfattende oversigt over deres bæredygtighedsindsats. Det inkluderer både virksomhedens påvirkning på områder som klima, menneskerettigheder og miljø, samt hvordan disse faktorer påvirker virksomheden selv (såkaldt double materiality).

CSRD’s fokus kan opdeles i tre hovedområder:

• Miljømæssige faktorer – herunder emner som klimaforandringer, ressourceforbrug, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet.
• Sociale faktorer – herunder lige muligheder, menneskerettigheder, arbejdsforhold og andre sociale aspekter.
• Ledelsesmæssige faktorer – herunder virksomhedens interne strukturer, såsom ledelse, forretningsetik, virksomhedskultur og risikostyring.

For hvert af disse områder forventes virksomhederne at levere en dybdegående indsigt. Det inkluderer oplysninger om forretningsmodel, strategi, bæredygtighedspolitikker, eventuelle negative påvirkninger på bæredygtighedsområdet og ledelsens rolle i bæredygtighedsarbejdet.

Med CSRD og ESRS får vi altså en mere struktureret og standardiseret tilgang til bæredygtighedsrapportering, hvilket gør det nemmere for interessenter at vurdere og sammenligne virksomheders indsats på området.