Bæredygtighed og finansiering flettes i stigende grad sammen i den moderne forretningsverden. En sammensmeltning vi også finder i EU’s Sustainable Finance Package (SFP), som repræsenterer en ambitiøs plan om at integrere bæredygtige praksisser i det finansielle økosystem.

SFP er et omfattende rammeværk, der består af tre delelementer – nemlig EU’s taksonomi for miljømæssige bæredygtighed, krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) samt en række delegerede retsakter (SFDR). Hver komponent i SFP adresserer forskellige aspekter af bæredygtig finansiering, og målet er at mindske de barrierer, der i øjeblikket eksisterer i forhold til at finansiere bæredygtige projekter, samt at beskytte investorer for risici forbundet med greenwashing.

Forstå kerneelementerne i SFP

SFP sigter mod at kanalisere private investeringer mod mere bæredygtige teknologier og virksomheder. Det gøres ved at skabe et klart og transparent regelsæt, der kan guide investorer og virksomheder i retning af mere bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Der er fire centrale elementer.

1) EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed

Som en hjørnesten i unionens bæredygtighedsstrategi fungerer EU’s taksonomi som en detaljeret guide til identifikation af bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Taksonomien definerer bæredygtige aktiviteter som dem, der bidrager væsentligt til mindst ét af seks miljømål, samtidig med at de opfylder fire centrale betingelser, der sikrer, at aktiviteterne ikke forårsager yderligere skade og overholder sociale minimumsstandarder. For virksomheder fungerer taksonomien som en platform til at fremvise og validere deres bæredygtige initiativer, hvilket kan skabe konkurrencefordele og tiltrække bæredygtige investeringer.

2) Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

CSRD er en udvidelse af det tidligere NFRD, og direktivet sigter mod at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af bæredygtighedsrapportering.

Målet med CSRD og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som fastsætter specifikke rapporteringskrav, er at løfte bæredygtighedsrapportering til samme niveau som finansiel rapportering. Direktivet fokuserer på tre hovedområder: miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer og medfører, at virksomheder skal præsentere en omfattende oversigt over deres bæredygtighedsindsatser og -påvirkninger.

3) Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR)

SFDR, også kendt som disclosureforordningen, er et EU-initiativ designet til at øge gennemsigtigheden i finanssektorens bæredygtighedspraksis og bekæmpe greenwashing ved at stille skærpede krav til finansielle institutioners åbenhed omkring deres bæredygtighedsindsatser.

SFDR pålægger finansielle institutioner og rådgivere at offentliggøre detaljerede oplysninger om integrationen af bæredygtighedsrisici og -muligheder i deres investeringsbeslutninger på både organisations- og produktniveau. Det skal give investorer klarhed og mulighed for at træffe informerede beslutninger baseret på, hvordan bæredygtighedsfaktorer er indarbejdet i investeringsprodukter og -strategier.

4) Bæredygtig forandring i erhvervslivet

SFP er ikke kun et effektivt rammeværktøj; det fungerer også som en katalysator for bæredygtig forandring i erhvervslivet. Her stiller interessenter i stigende grad krav om, at bæredygtighed og grøn omstilling bliver en integreret del af virksomhedernes politikker og drift.

For virksomheder betyder implementeringen af SFP en rejse mod mere transparente, ansvarlige og bæredygtige drifts- og investeringspraksisser. Det er en mulighed for at fremvise virksomhedens engagement over for bæredygtighed til investorer og kunder, og det er unik mulighed for at styrke sin bæredygtighedsprofil og skabe en solid platform for grønne investeringer. Samtidig understreger SFP, at bæredygtighed ikke kun er en trend, men en integreret del af fremtidens forretningsstrategier og -modeller.