Mens globale initiativer som FN’s verdensmål og europæiske regulativer som CSRD skitserer de overordnede rammer, er det virksomhedens eget ansvar at omsætte disse til konkret handling og dokumentere fremskridt. En systematisk tilgang til måling og forbedring af ESG sikrer ikke kun compliance og tillid blandt investorer og stakeholders, men baner også vejen for innovation og bæredygtig vækst.

ESG-nøgletal – hvad er det?

ESG-nøgletal er kvantitative indikatorer, der måler virksomhedens bæredygtighedsindsatser inden for miljø, samfund og ledelse. De er essentielle, fordi de giver virksomheden mulighed for at:

• kommunikere sine bæredygtighedsinitiativer til eksterne interessenter på en standardiseret og sammenlignelig måde.
• måle og overvåge ESG-præstationer for at identificere områder, der kræver forbedring samt fastsætte klare mål for fremtiden.
• styrke image og troværdighed ved at give et transparent indblik i virksomhedens bæredygtighedsarbejde.

Det er vigtigt at vælge nøgletal, der er tæt knyttet til virksomhedens kerneaktiviteter og de specifikke udfordringer og muligheder, den står overfor.

Eksempler på ESG-nøgletal:

(E)environmental

Formålet med de miljømæssige ESG-nøgletal er at måle virksomhedens direkte og indirekte påvirkning på miljøet, fx:

• Co2e-udledning (scope 1, 2 og 3)
• Energiforbrug og energiintensitet
• Håndtering af farligt og/eller genanvendeligt affald
• Vandforbrug

(S)ocial

Formålet med de samfundsmæssige ESG-nøgletal er at vurdere virksomhedens forhold til sine medarbejdere, leverandører, kunder og de samfund, den opererer i, fx:

• Sygefravær
• Arbejdsulykker
• Medarbejderomsætning og -tilfredshed
• Kønsdiversitet i forskellige ledelseslag

(G)overnance

Formålet med de ledelsesmæssige ESG-nøgletal er at synliggøre virksomhedens ledelsesstruktur, herunder hvordan den træffer beslutninger, styrer risici og interagerer med sine aktionærer, fx:

• Lønforskel mellem CEO og medarbejdere
• Median medarbejderløn
• Lønforskel mellem køn

Vælg de rette ESG-nøgletal for virksomheden

Når du skal udvælge ESG-nøgletal for virksomheden, er der flere ting at tage højde for, herunder:

 

Sektorer og kerneaktiviteter

Virksomhedens sektor og kerneaktiviteter er afgørende for valget af relevante ESG-nøgletal. En produktionsvirksomhed vil for eksempel have andre miljømæssige udfordringer end en servicevirksomhed, ligesom en virksomhed i energisektoren ofte vil have større fokus på CO2e-udledning end en i finanssektoren.

 

Stakeholders

Virksomhedens stakeholders bør tages i betragtning, når ESG-nøgletallene udvælges. Ikke kun investorerne, men også kunder, medarbejdere, leverandører og det bredere samfund, så nøgletallene både afspejler virksomhedens præstationer, men også imødekommer eksterne krav og forventninger.

 

Troværdighed og konsistens

Konsistens i din ESG-rapportering er afgørende for at skabe tillid og troværdighed, og derfor er det vigtigt at vælge kvantificerbare nøgletal for at sikre sporbarhed og konkrete resultater over tid. Samtidig kan det være en fordel, at nøgletallene er i overensstemmelse med anerkendte standarder som CSRD for at sikre, at rapporteringen både er relevant og i tråd med best practices inden for bæredygtighedsrapportering.

Desuden er det vigtigt at holde for øje, at valget af ESG-nøgletal bør revurderes regelmæssigt for at sikre, at de forbliver relevante.

Måling og analyse af ESG-præstation

Indsamling, måling og analyse af data er de vigtigste faktorer for en effektiv og præcis ESG-rapportering.

 

Dataindsamling og benchmarks

Det første skridt i ESG-rapporteringen er at sikre, at de data, der indsamles, er både nøjagtige og relevante. Det kan gøres ved at identificere relevante datakilder inden for virksomheden, fx:

• Interne rapporter der kan give indsigt i virksomhedens nuværende præstationer
• Finansielle aspekter af virksomhedens bæredygtighedsinitiativer
• Feedback fra stakeholders som kunder, medarbejdere og investorer

For at sikre konsistens i dataindsamlingen er det vigtigt at standardisere de metoder og værktøjer, der anvendes. Det kan blandt andet indebære at udarbejde retningslinjer for, hvordan data indsamles, hvilke kilder der betragtes som pålidelige, og hvordan data valideres for nøjagtighed.

Når data er indsamlet og valideret, er det næste skridt at opstille benchmarks. Benchmarks er referencepunkter, der giver virksomheden mulighed for at sammenligne sine præstationer med tidligere resultater eller med branchestandarder. Ved at have klare benchmarks kan virksomheden nemt spore fremskridt over tid, identificere områder, hvor den overgår eller falder bagud i forhold til branchen, og sætte mål for fremtidige forbedringer.

 

Udfordringer ved måling

En af de største udfordringer ved indsamling af ESG-data er inkonsistens mellem de forskellige datakilder, som kan opstå på grund af varierende rapporteringsstandarder, metoder til dataindsamling eller manglende opdatering af data. Yderligere kan nogle data være subjektivt prægede. For eksempel kan en virksomheds vurdering af sin sociale indvirkning tage udgangspunkt i medarbejderfeedback frem for kvantitative målinger, og selvom denne feedback er værdifuld, kan den være farvet af bias eller personlige opfattelser.

For at imødekomme udfordringerne er det essentielt at anvende en klar og konsistent metodik for dataindsamling. Brugen af standardiserede og anerkendte rapporteringsværktøjer som CSRD kan yderligere styrke dataenes kvalitet og troværdighed. Det er desuden afgørende, at virksomheden fastholder en kritisk tilgang til de indsamlede data, stiller spørgsmål ved resultaterne og søger ekstern validering, når det er relevant.

 

Analyse og fortolkning

Når data er indsamlet, valideret og benchmarket begynder den kritiske fase med analyse og fortolkning. Her omsættes rå data til meningsfuld indsigt, der kan guide virksomhedens strategiske beslutninger.

Det handler blandt andet om:

• Identificering af styrker og svagheder
• Sammenligning med branchestandarder
• Konkurrentanalyse

Ved systematisk at analysere og fortolke virksomhedens ESG-data er det muligt at identificere de områder, hvor der er potentiale for forbedring. Det kan være i form af nye initiativer, optimering af eksisterende processer eller investering i nye teknologier. Samtidig kan virksomheden kommunikere både gode historier og arbejdet med optimering til omverdenen, hvilket kan styrke dens position på markedet, opbygge tillid og skabe værdi for stakeholders.