ESRS går ikke kun i dybden med, hvordan data indsamles og rapporteres, men operationaliserer også princippet om dobbelt væsentlighed (double materiality) i overensstemmelse med CSRD. Det sikrer, at rapporteringen adresserer både virksomhedens påvirkning på samfundet og samfundets påvirkning på virksomheden. Ydermere arbejder EFRAG på at udvikle op til 40 sektorspecifikke standarder, der kan imødekomme unikke behov og udfordringer inden for forskellige industrier.

Standarderne er obligatoriske for alle virksomheder, som er omfattet af CSRD.

Forstå kernen i ESRS

ESRS er bygget op omkring 12 fundamentale standarder, der tilsammen danner en omfattende struktur for bæredygtighedsrapportering. Standarderne adresserer og guider virksomheder gennem de komplekse lag af dataindsamling og -rapportering, og de spænder bredt over generelle principper til specifikke oplysningskrav.

De 12 standarder er fordelt på fire overordnede kategorier:

1 – Generelt
1.1 Generelle principper
1.2 Generel strategi, overvågning og krav om dobbelt væsentlighed

2 – (E)nvironmental
2.1 Klima
2.2 Forurening
2.3 Vand
2.4 Biodiversitet og økosystemer
2.5 Ressourceforbrug og cirkulær økonomi

3 – (S)ocial
3.1 Egen arbejdskraft
3.2 Arbejdskraft i værdikæden
3.3 Påvirkede lokalsamfund
3.4 Forbrugere og slutbrugere

4 – (G)overnance
4.1 Forretningsadfærd

De 12 standarder fungerer kollektivt som en omfattende guide til, hvordan virksomheder kan og bør rapportere om deres bæredygtighedsindsatser og -resultater. ESRS sikrer desuden, at virksomhedernes rapportering er sammenlignelig og verificerbar på tværs af sektorer og landegrænser.

Hvordan implementeres ESRS i virksomheden?

De første virksomheder omfattes af CSRD allerede i regnskabsåret 2024, mens andre først omfattes fra henholdsvis 2025 og 2026.

Inden rapporteringspligten træder i kraft, skal den enkelte virksomhed gennemføre en dobbelt væsentlighedsvurdering og på baggrund af denne redegøre for status på de relevante datapunkter i de 12 standarder. Implementeringen af ESRS er derfor ikke kun en administrativ opgave, men derimod en omfattende proces, der kræver strategisk planlægning og allokering af ressourcer.

For at navigere gennem udfordringerne og sikre en glidende overgang til ESRS kan virksomheden overveje følgende trin:

• Gap-analyse: Identificer huller mellem nuværende praksis og ESRS-krav for at udvikle en klar implementeringsplan.
• Teknologisk opgradering: Overvej investeringer i teknologi, der kan understøtte effektiv dataindsamling og rapportering i overensstemmelse med ESRS.
• Uddannelse: Sørg for, at medarbejdere på tværs af organisationen er uddannet og forberedt på de nye rapporteringsstandarder.
• Ekstern rådgivning: Overvej at samarbejde med eksterne eksperter for at sikre nøjagtighed og overholdelse af rapporteringen.
• Løbende overvågning: Etabler politikker for løbende overvågning, evaluering og optimering af ESG-rapportering for at sikre nøjagtighed, relevans og kontinuerlig overholdelse af gældende standarder og lovgivning.

Nøgleordene i overgangen er tilpasning, samarbejde og kontinuerlig forbedring for at sikre, at rapporteringen ikke blot overholder standarderne, men også bidrager til at skabe positiv forandring.