EU’s taksonomi er et klassifikationssystem, der definerer, hvornår en virksomheds økonomiske aktivitet er bæredygtig. Den er en del af EU’s overordnede bæredygtighedsstrategi, der sigter mod et klimaneutralt Europa inden 2050.

For at realisere målsætningen er det essentiel at styre investeringer mod bæredygtige initiativer, og taksonomien spiller her en central rolle ved at guide investorer i deres valg mellem bæredygtige og ikke-bæredygtige aktiviteter.

Hvad er EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed?

EU’s taksonomi fungerer som en detaljeret vejledning, der definerer, hvilke aktiviteter der kan betragtes som bæredygtige. De skal bidrage væsentligt til mindst et af de seks miljømål, taksonomien har opstillet:

• Modvirkning af klimaændringer
• Tilpasning af klimaændringer
• Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
• Omstilling til cirkulær økonomi
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Derudover er der yderligere fastsat fire betingelser, som skal være opfyldt for at kunne definere en aktivitet som miljømæssigt bæredygtig:

• Bidrag positivt til mindst ét af de seks miljømål
• Overhold de tekniske screeningskriterier for miljømålet
• Overhold ”gør ikke nævneværdig skade”-kriterierne
• Overhold sociale minimumsgarantier

Ved at skabe en ensartet standard for, hvad der betragtes som bæredygtigt, får virksomheder og investorer mulighed for at træffe informerede beslutninger, der kan forme en grønnere mere ansvarlig fremtid.

Hvad betyder EU’s taksonomi for din virksomhed?

Rapporteringspligtige virksomheder er ifølge Erhvervsstyrelsen store børsnoterede virksomheder med +500 ansatte samt store statslige aktieselskaber med +500 ansatte. EU-taksonomien kan dog påvirke mange andre virksomheder indirekte på flere punkter – nemlig:

Konkurrencefordel

EU’s taksonomi giver virksomheder mulighed for at profilere sine bæredygtige aktiviteter på et dokumenteret grundlag. Både overfor nuværende kunder, men også i forhold til potentielle nye markeder og kundesegmenter, der leder efter bæredygtige samarbejdspartnere.

Finansiering

Et af taksonomiens primære formål er at kanalisere investeringer i retning af bæredygtige løsninger og aktiviteter, og derfor må det forventes, at virksomheder, der lever op til kravene i taksonomien, kan opnå billigere finansiering end ikke-bæredygtige løsninger og aktiviteter.

Fremtidssikring

EU’s taksonomi er et initiativ under konstant forandring. Flere aktiviteter vil blive omfattet fremadrettet, og det samme gælder for virksomheder, der bliver omfattet af rapporteringspligten. Jo tidligere virksomheden kommer i gang med processen, jo bedre vil den være stillet, når taksonomien går fra frivillig til lov.

En del af European Green Deal

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed er ikke den eneste regulering fra EU, der sætter fokus på en mere bæredygtig fremtid. Den er tværtimod en del af et større fællesskab af regulativer, forordninger og initiativer samlet under European Green Deal.

To direktiver der har tæt tilknytning til taksonomiforordningen er Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), hvis aktiviteter defineres som værende bæredygtige eller ikke-bæredygtige af EU-taksonomien.

• CSRD kræver, at virksomheder offentliggør bæredygtighedsoplysninger om deres økonomiske aktiviteter – og taksonomiforordningen definerer bæredygtige aktiviteter i denne sammenhæng.
• SFDR kræver, at finansielle institutioner offentliggør ESG-oplysninger for deres finansielle produkter – og taksonomien vurderer, om disse produkter investerer i bæredygtige aktiviteter.

Hvad enten virksomheden er omfattet af EU’s taksonomi eller ej, kan det være en fordel at forstå samspillet mellem de forskellige bæredygtighedsreguleringer for ikke bare at forberede sig på mulige krav fra samarbejdspartnere, men også styrke den generelle bæredygtighedsprofil.