Transparent bæredygtighedsrapportering er en nødvendighed i dagens erhvervsliv. Med EU’s overgang fra Non-Financial Reporting Directive (NFRD) til Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) navigerer virksomheder nu gennem et nyt landskab af udfordringer og muligheder inden for bæredygtighedsrapportering.

Overgangen markerer ikke kun en udvikling i regulativer og krav, men også et markant skifte i, hvordan virksomheder identificerer, adresserer og kommunikerer deres bæredygtighedsindsatser og -resultater.

NFRD – grundlaget for EU’s bæredygtighedsrapportering

NFRD har været en pioner inden for regulering af bæredygtighedsrapportering i EU, og direktivet har etableret fundamentale principper for, hvordan virksomheder rapporterer ikke-finansielle data. Med fokus på virksomheder i EU med mere end 500 ansatte har NFRD haft til formål at stille væsentlig ikke-finansiel information til rådighed for interessenter og investorer samt at tilskynde virksomheder til at tage et større ansvar inden for miljømæssige og sociale områder.

NFRD har krævet, at virksomheder rapporterer om en række ikke-finansielle aspekter, såsom forretningsudvikling, præstationer og indvirkning på samfundet. Alt sammen med henblik på at give et mere fuldstændigt og transparent billede af deres aktiviteter og påvirkninger inden for ESG-områderne.

Selvom NFRD har været et skridt i den rigtige retning, har erfaringerne og feedback fra virksomheder og interessenter peget på en række udfordringer og mangler. Blandt andet manglende konsistens og sammenlignelighed i rapporteringen, hvilket har gjort det vanskeligt for interessenterne at vurdere og sammenligne virksomheders præstationer og risici på tværs af sektorer og landegrænser.

CSRD kommer ind som en løsning på udfordringerne ved at styrke og udvide de eksisterende rapporteringskrav og ved at introducere mere detaljerede rapporteringsstandarder.

CSRD – nye krav til bæredygtighedsrapportering

CSRD har et klart og ambitiøst mål om at øge gennemsigtigheden og kvaliteten i virksomheders bæredygtighedsrapportering. Mens NFRD skabte grundlaget, går CSRD skridtet videre ved at skærpe kravene og udvide anvendelsesområdet. Målet er at bringe bæredygtighedsrapportering op på et niveau, der matcher finansiel rapportering, og dermed skabe et klart og sammenligneligt billede af virksomheders bæredygtige praksis for investorer, kunder og andre interessenter.

Implementeringen af CSRD vil ske i tre faser:

• Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte i 2024
• Børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte i 2025
• Børsnoterede virksomheder med under 250 ansatte i 2026.

Selvom CSRD primært retter sig mod større virksomheder, er det essentielt, at også mindre virksomheder begynder forberedelserne nu for at kunne møde fremtidige krav og forventninger fra samarbejdspartnere og stakeholders.

NFRD vs. CSRD: Hvad er de primære forskelle?

Når vi bevæger os fra NFRD til CSRD, er det ikke blot et skift i akronymet, men en betydelig udvidelse og forstærkning af kravene til bæredygtighedsrapportering for virksomheder i EU.

En af de mest markante forskelle er udvidelsen af berørte virksomheder. Mens NFRD primært fokuserede på større virksomheder med over 500 ansatte, kaster CSRD nettet bredere ud og inkluderer et væsentligt større antal virksomheder, herunder også mindre børsnoterede virksomheder og SMV’er, hvilket betyder, at flere virksomheder nu skal navigere i og overholde de nye rapporteringskrav.

Desuden introducerer CSRD nye rapporteringsemner og koncepter, som virksomheder skal forholde sig til – herunder:

Double materiality-princippet

Double materiality betyder, at virksomheden skal rapportere om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden finansielt, men også hvordan virksomheden påvirker samfund og miljø.

Due diligence-processer

Due diligence spiller en større rolle i CSRD og betyder, at virksomheden skal identificere, vurdere og redegøre for, hvordan den håndterer potentielle og faktiske negative bæredygtighedsindvirkninger i sine værdikæder.

Ekstern revision

Ekstern revision af de rapporterede ikke-finansielle oplysninger skal sikre, at de fremlagte data er pålidelige og nøjagtige.

Regulativer

Virksomheden skal rapportere i overensstemmelse med andre EU-regulativer, såsom SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation) og EU’s taksonomiforordning, hvilket yderligere styrker sammenhængen og sammenligneligheden i bæredygtighedsrapporteringen.